Priser

Pakke tilbud - Dagsmøde fra kl. 9.00 – 17.00.
Pris pr. person kr. 495,- inkl, moms, forplejning under hele opholdet (der faktureres min. 2970,-):
Se beskrivelse nederst til højre.

Leje af Lyngholm Landsted/Kursussted:

Hverdage i tidsrummet 9-17
inkl. kaffe/te, frisk frugt og slutrengøring:
  fra 3.600,- kr. inkl. moms

Hverdage i tidsrummet 9-17
ex. kaffe/te, frisk frugt og slutrengøring:
fra 2.000,- kr. inkl. moms

................................................

Weekend, lørdag - søndag
ex. kaffe/te, frisk frugt og slutrengøring:

5.500,- kr. inkl. moms

........................................

Ønskes der kage til kaffe/te kan dette bestilles hos Charlotte Lyngholm ved bestilling.
Pris for kage: Pr. gæst 25,- kr.

................................................
Leje af værelser i forbindelse med leje af kursusstedet:
Dobbeltværelse: 520,- kr.
3-sengsrum: 650,- kr.
4-sengsrum: 750,- kr.
Morgenmad er eksklusive.


Pris for morgenmad: 75,- kr/pers.

Øvrige måltider er enten selvhusholdning og kan tilberedes i det store dejlige køkken i kursusafdelingen eller også kan der entreres med en af egnens skønne catering firmaer. 

Vi er gerne behjælpelig med de praktiske detaljer.

SMUKKESTE KURSUSSTED UNDER 1 TIME FRA KØBENHAVN                                   


Lyngholm Landsted er dit eget unikke kursussted. Vi lægger vægt på de muligheder der ligger i at
drive et mindre økologisk landbrug og udnytte tidligere driftsbygninger til at fremme aktiviteter
der kan bringe erhvervsliv, turister med flere tættere på landbruget som en del af deres aktiviteter.


Der er mulighed for at deltage i aktiviteter, der vedrører landbruget. Blandt andet flytning af får mellem græsmarker indsamling og sortering af får og lam, deltagelse i lammenes fødsel, at
samle æg eller blot en markvandring hos får og lam m.v. alt efter hvad årstidens aktiviteter byder.
Vi afholder møder for erhvervslivet som netop vælger Lyngholm Landsted for de særlige mødeoplevelser vi tilbyder.


Med vores 150 velindrettet kvadratmeter, AV udstyr og moderne køkken får I mulighed for at afholde møder og længere kursusforløb for op til 20 deltagere. I har mulighed for at sidde samlet i den stemningsfulde sal eller dele jer i mindre grupper, da vi har et hyggeligt grupperum I kan benytte.

Vores moderne landkøkken er indrettet efter alle kunstens regler, så har I lyst til at medbringe egen forplejning kan dette selvfølgelig lade sig gøre.

Kaffe/te og vand hører med til alle arrangementer.

På første sal finder I vores sovefaciliteter samt toiletfaciliteter. Vi kan arrangere op til 10 sengepladser, som kan lejes i det tidsrum I benytter kursusstedet. Som kursus kunder er I de eneste, som benytter stedet, det giver en unik mulighed for intime og personlige møder. Er der brug for yderligere sovepladser har vi aftaler med både kroen og vandrehjemmet, så det løser vi også. Lyngholm Landsted er ikke egnet til kørestolsbrugere.

Den selvstændige have med hyggelig beplantning og rustikke havemøbler giver mulighed for at nyde naturen i det fri under opholdet.

Alle indendørs faciliteter er naturligvis røgfrie.

Pakke tilbud - Dagsmøde fra kl. 9.00 – 17.00. Pris pr. person kr. 495,- inkl, moms, forplejning under hele opholdet (der faktureres min. 2970,-):
Morgen buffet ved ankomst
Lækker frokostanretning af årstidens lokale råvarer. 1 øl/saft/most fra lokal leverandør Eftermiddag: Kaffe med lidt sødt til. Herudover vil der være sunde snacks, fri vand, kaffe/te hele dagen.

 

Vi tager udgangspunkt i dine ønsker. Lyngholm samarbejder med restaurant SuRi, www.suri.dk , der leverer udsøgt gourmet af lokale råvarer til vores mødearrangementer.

 

Hvis I vil forkæle lidt ekstra, kan I bestille "Lyngholm-Kassen" med et udvalg af grønt fra Lammefjorden og andre lokale specialiteter som deltagerne kan tage med hjem. Kr. 150,-/pers

 

Reservation på Lyngholm Landsted kan ske på:
Telefon: 2096 2030 / 4595 1234
Send en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Lyngholm Landsted emmer af ro og hygge. Morgenbuffetten var et overflødighedshorn af nybagte boller, kvalitetsoste og sundt tilbehør, og frokosten pirrede alle sanserne. Som gæst mærker man tydeligt, at her er et kursussted, der satser på kvalitet og gode råvarer.
Trine Kolding, underviser og foredragsholder
Tak for god behandling og fine forhold – vi har haft rigtig gode muligheder for at arbejde her!
På projektgruppens vegne, Aase Holmgaard

        Book allerede i dag


         Selskabslokaler


        Bed and Breakfast