Dit unikke kursussted

Ihre einzigartige Kurs-Website

Lyngholm Landsted er dit unikke kursussted. Med vores 150 velindrettet kvadratmeter, top professionelle AV udstyr og moderne køkken får I mulighed for at afholde møder og længere kursusforløb for op til 20 deltagere.

 Læs mere 

Selskabslokaler

Bankett

Lyngholm Landsted er det perfekte sted at holde den intime og hyggeligste fest. Bryllup, dåb, runde fødselsdage, jubilæer eller firmafester - alt kan fejres og vi ser frem til at skabe rammerne for en masse fantastiske arrangementer.

 Læs mere 

 

Bed and Breakfast

Zimmer mit Frühstück

Landstedets bed and breakfast er indrettet som en selvstændig afdeling i den ene ende af stuehuset. I stueetagen finder du det store fælles opholdsrum og et stort fælles spisekøkken, hvor du selv kan tilberede dine måltider.

 Læs mere 

Book allerede i dag

Buchen Sie noch heute

Kontakt os allerede i dag for at reservere plads til afholdelse af dine kurser, forretningsmøder, fester, bryllup, konfirmationer m.m. Vi har plads til enhver lejlighed. Eller for at booke dig ind på landstedets Bed and Breakfast.

 Læs mere 

AKTUELT NU...   

 

Økologiske får og lam

 

Kom til Fårets dag påskelørdag 15 april.
Se mere andetsteds på siden om arrangementet.
De nye lækre lammeskind fra vores øko lam er netop ankommet fra garvning i Sverige.


Der er også mulighed for at købe økologiske lammegriller i gårdbutikken.

 

VELKOMMEN PÅ BESØG :-)

 

Vi er beliggende 45-50 minutters kørsel fra København
Vi bor 15 minutter fra Holbæk by og 50 minutter fra København C. Følg  motorvej 21V indtil afkørsel 20 Holbæk V/Tuse Næs. Følg skiltene videre til Tuse Næs.


Hold dig ajour på vores facebook side:  https://www.facebook.com/kursussted


Få evt. inspiration til indkøb fra flere af Tuse Næs producenterne samt restaurant SuRi og Elmely Kro i magasinet herunder:

 

Smag

 

KOM TIL FÅRETS DAG PÅSKELØRDAG 15/4 kl 11-16


HER ER TØRVEJR SELVOM DET ER REGNVEJR :-)
- SE LAM I STALDEN OG KYLLINGER, GÆSLINGER, CAFÉ OG BODER I HALLEN

Lyngholm Landsted er et økologisk landbrug på 21 tdl land med 42 moderfår af racerne Gotlænder, Gute og Texel/Gotlænder krydsninger samt nyfødte lam i stald og på mark. Skønne smags- og sanseoplevelser for hele familien i de smukke naturomgivelser på gården, der er beliggende i morænebakkerne på Tuse Næs. Der er fri entre og masser af gratis oplevelser. Arrangementet er drevet af frivillige på Lyngholm Landsted og du kan støtte op om det ved at handle i gårdens egen café og pølsebod.

Nyfødte lam, dunede kyllinger, vraltende ællinger og flotte fritgående høns – der lægger grønne og chokoladebrune æg - venter på at få besøg af voksne og børn, som også kan glæde sig til sjov med æg og påskepynt. Mød også hyrdehunden på arbejde i fårefolden.

Café Laden sælger gourmet hotdogs af lammegriller med løvstikke, lokal øl, saft, kakao, kaffe/te og lækre påskevafler som kan nydes i de hyggelige omgivelser. Fine boder byder på de smukkeste skind fra vores økologiske lam, uld, delikatesser, chokolade og påskepynt.

De mere nørdede kan høre om Holistic Management/Grazing, om konceptet ’Andelsfår’ og ’Velfærdsdelikatesser’, som vi er en del af.

Lyngholm Landsted, Guredevej 44, 4300 Holbæk. Åbent 11-16. Påskelørdag 15. april 2017 www.lyngholmlandsted.dk Telefon: 2096 2030


OBS! Vi tager i mod kontanter og mobilepay (ingen DK/kreditkort)

LYNGHOLM LANDSTED - KURSUSSTED OG BED & BREAKFAST

Lyngholm Landsted ligger på en pragtfuld landejendom med 21 tønder land højt og flot beliggende på det kuperede Tuse Næs i fredelige omgivelser blot 12 minutter fra Holbæk centrum. Der er udsigt over Lammefjorden og Odsherred. Fjorden byder på bademuligheder blot 2,5 km fra ejendommen. Der drives i dag økologisk landbrug og lammeproduktion på ejendommen. Se mere under ØKO LAM.

Med under 1 time fra København C, er landstedet placeret tæt på hovedstaden og samtidig midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Smukke UNESCO listede Geopark Odsherred åbner sig blot 5 minutter herfra.

I 2006 købte Charlotte og Peter Lyngholm og deres 2 børn den ejendom, som skulle blive startskuddet til at ud leve en passioneret drøm om et liv tættere på naturen med højt til loftet og med plads til at udvikle ideer samt realisere dem.


Lyngholm Landsted åbnede i 2007 dørene til en gennemrestaureret liebhaver ejendom med en selvstændig kursusbygning og en tilsvarende privat bolig. Med udsøgt sans for at bevare den oprindelige gårds charme og hygge, er stedet blevet det perfekte mødested for såvel erhvervslivet, der ønsker intimitet, som mindre private selskaber der ønsker at lade Lyngholm Landsted være samlingssted for livets fester.

 

Der er mulighed for at deltage i aktiviteter, der vedrører landbruget. Blandt andet flytning af får mellem græsmarker indsamling og sortering af får og lam, deltagelse i lammenes fødsel, at samle æg m.v. efter hvad
årstidens aktiviteter byder. Stedet har været brugt til møder for virksomheder. Vi afholder møder for erhvervslivet som vælger Lyngholm Landsted fordi de ønsker særlige mødeoplevelser.

.:: Lyngholm Landsted og miljøet
.::
Læs også om vores smukke omgivelser der danner rammen om Lyngholm Landsted